20 års søgen - Børsen artikel | Snowball Capital Skip to main content

Henrik Sparup var i Børsen d. 22. juli 2022 som en del af Børsens investorstafet. Her delte Henrik sin bedste investering, største fejltrin og samtidigt gav nogle gode råd til investorer.

Henriks bedste investering er Novo Nordisk, som han købte i sine start 20’ere. Det er ikke hans bedste investering, fordi han lavede et godt salg. Tværtimod. Det er hans bedste investering, fordi han 𝐚𝐥𝐝𝐫𝐢𝐠 𝐡𝐚𝐫 𝐬𝐨𝐥𝐠𝐭, selvom det til tider har været fristende.

Siden 1993 har aktien leveret et gennemsnitligt årligt afkast (CAGR) på hele ~19,5%. Men det har ikke været nemt som investor at høste dette afkast…

… i 1998 var aktiekursen i et fald på ca. 43% fra seneste top (også kaldet drawdown)
… i 2002 et fald på ca. 57% fra seneste top
… i 2016 et fald på ca. 46% fra seneste top
… og man kan nævne mange flere drawdowns.

Så hvad er nøglen til Henriks succesfulde investering? Selvom han ikke vidste det dengang, så mener vi, at det skyldtes at han anvendte vores investeringsfilosofi i Snowball Capital:

(1) Invester i værdiskabende monopoler
(2) Lad være med at betale for meget for dem
(3) Lad dem være i fred

Når vi i Snowball Capital taler om ”𝐯æ𝐫𝐝𝐢𝐬𝐤𝐚𝐛𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐦𝐨𝐧𝐨𝐩𝐨𝐥𝐞𝐫”, så er Novo Nordisk et pragteksemplar. År efter år har Novo Nordisk cementeret sin dominerende markedsposition og overnormale profit ved konsistent at foretage signifikante investeringer i innovation og produktudvikling til gavn for sine kunder – og aktionærer. Det gør Novo Nordisk til en god investering for den langsigtede investor.

Henrik har historisk været i stand til at gøre noget af det sværeste på aktiemarkedet. ”Ingenting”. Takket være grundig analyse og forståelse af virksomheden har han været i stand til at fastholde sin position, selv når konsensus mente, at det var en god ide at sælge.

Du kan læse hele artiklen her: https://borsen.dk/nyheder/investor/efter-20-aars-sogen-har-investor-fundet-den-ultimative-aktiestrategi-nu-leder-han-efter-vaerdiskabende-monopoler

I vores investeringsforening Snowball Invest er vi medejere af Novo Nordisk.

Close Menu

Kontakt

Snowball Capital
Fuglevadsvej 41
2800 Kgs. Lyngby

CVR: 42 59 12 03

Direkte: +45 20 35 95 52
Email: hs@snowballcapital.dk